Gamla visningar |
Saturday (2/5)
DR1
08:05-09:00 |
Naturens dyrebørn
Hos mange dyr er der stærke bånd mellem mor og unge, og det har stor betydning for ungernes opvækst. Har de mulighed for også at knytte sig til en større flok, får de ikke bare større frihed, men også større tryghed. Bavianer lever i storfamilier, hvor alle er afhængige af hinanden. Ungerne er tæt knyttet til deres mor, men er alle voksnes ansvar. Selv en forældreløs unge finder tryghed hos en tante. Også manguster og vortesvin lever i flokke, der kan tage vare på ungerne i fællesskab. Især de små vortesvin er i fare. Det er ikke spor sjovt at blive regnet for en delikatesse af de fleste kødædende pattedyr. Gepardunger har kun deres mor og søskende, men de skal også efter endt læretid ud at bo alene i deres eget territorium. Elefanthunner er stærkt knyttet til deres afkom, og det er lige ved at koste en unge livet, da en elefanthun ikke vil forlade sin døde nyfødte, mens en større unge er ved at dø af tørst.
|
Saturday (2/5)
DR1
07:15-08:05 |
Naturens dyrebørn
På et tidspunkt får alle dyrebørn trang til at forlade barnekammeret og drage ud og erobre verden, og fra det øjeblik dyrebørn har lært at gå, bliver de meget utålmodige efter at komme af sted. En nilvaran må stå på egne ben lige så snart, den har kæmpet sig ud af ægget, og den må selv finde ud af, hvad en nilvaran egentlig lever af. En elefantunge derimod er barn i lang tid og kan regne med en kærlig mor, der hjælper med den første vandtur og det første overraskende støvbad. Også flodhesteungen har en omsorgsfuld mor og familie, men selv om man hører til Afrikas farligste pattedyr, kan man godt blive forskrækket over en stor elefant. Leopardungerne er nu fire måneder gamle og er blevet meget dygtige til at klatre i træer, men hanleopardungen kommer alligevel på gyngende grund, da den jager en fugl på en meget tynd gren. Det er ikke barneleg at vokse op i naturen, og alle dyrebørn må lære på den hårde måde, hvordan man klarer sig i den vilde natur.
|
Saturday (25/4)
DR1
08:10-09:00 |
Naturens dyrebørn
Alle børn er nysgerrige, og så snart de har fået styr på deres krop, er de ivrige efter at udforske verden omkring sig. Men ligesom menneskenes børn har dyrebørn også grænser, der enten er naturgivne eller håndhæves af forældre eller andre familiemedlemmer. Både leopardmødre og løvemødre er meget forsigtige, når de for første gang slipper de nysgerrige kattekillinger ud i det fri. En lille, hvid næsehornskalv trasker i hælene på sin mor og møder undervejs en genert elefantunge. Selv om elefanten ser venlig ud, lærer næsehornskalven hurtigt, at næsehorn nok skal holde sig til at blive venner med andre næsehorn. Fire sjakalunger når både at blive sultne og bange, da deres mor forlader dem for at gå på jagt og er væk i et døgn, og en flok mangusterunger møder en farlig giftslange første gang, de bevæger sig væk fra de voksne.
|
Saturday (25/4)
DR1
07:20-08:10 |
Naturens dyrebørn
Den farligste tid i en dyreunges liv er de allerførste timer efter fødslen. Nogle dyreunger klarer sig selv, andre er afhængige af, at der er en mor, der tager sig af dem. Nogle lærer hurtigt at stå på egne ben, andre er længere tid om det. Men alle dyrebørn er sårbare, og livets barske realiteter begynder lige efter fødslen. Gnuer og blisbukke lever i flokke og føder samtidig og altid om formiddagen, så der er tid til, at ungen kan komme op at stå og lære at følge med flokken, inden det bliver mørkt. Den afrikanske vildkat, der ligner, men ikke må forveksles med en rød huskat, føder sine to unger i en hule og beholder dem hos sig i en måned, inden de forsigtigt får lov til at udforske verden uden for. Bavianer hører til de dyreforældre, der tager sig meget af deres afkom. Ungerne bliver puslet og nusset, men også opdraget til at finde deres plads i flokken. Og der er stor forskel på drengebavianer og pigebavianer!
|
Sunday (1/3)
DR1
09:40-10:30 |
Naturens dyrebørn
Hos mange dyr er der stærke bånd mellem mor og unge, og det har stor betydning for ungernes opvækst. Har de mulighed for også at knytte sig til en større flok, får de ikke bare større frihed, men også større tryghed. Bavianer lever i storfamilier, hvor alle er afhængige af hinanden. Ungerne er tæt knyttet til deres mor, men er alle voksnes ansvar. Selv en forældreløs unge finder tryghed hos en tante. Også manguster og vortesvin lever i flokke, der kan tage vare på ungerne i fællesskab. Især de små vortesvin er i fare. Det er ikke spor sjovt at blive regnet for en delikatesse af de fleste kødædende pattedyr. Gepardunger har kun deres mor og søskende, men de skal også efter endt læretid ud at bo alene i deres eget territorium. Elefanthunner er stærkt knyttet til deres afkom, og det er lige ved at koste en unge livet, da en elefanthun ikke vil forlade sin døde nyfødte, mens en større unge er ved at dø af tørst.
|
Sunday (1/2)
DR1
09:50-10:40 |
Naturens dyrebørn
Den farligste tid i en dyreunges liv er de allerførste timer efter fødslen. Nogle dyreunger klarer sig selv, andre er afhængige af, at der er en mor, der tager sig af dem. Nogle lærer hurtigt at stå på egne ben, andre er længere tid om det. Men alle dyrebørn er sårbare, og livets barske realiteter begynder lige efter fødslen. Gnuer og blisbukke lever i flokke og føder samtidig og altid om formiddagen, så der er tid til, at ungen kan komme op at stå og lære at følge med flokken, inden det bliver mørkt. Den afrikanske vildkat, der ligner, men ikke må forveksles med en rød huskat, føder sine to unger i en hule og beholder dem hos sig i en måned, inden de forsigtigt får lov til at udforske verden uden for. Bavianer hører til de dyreforældre, der tager sig meget af deres afkom. Ungerne bliver puslet og nusset, men også opdraget til at finde deres plads i flokken. Og der er stor forskel på drengebavianer og pigebavianer!
|