Saturday (10/8) DR2 01:00-01:55 |
Kinas stjålne børn
Bortførelse og salg af børn er en stor forretning i Kina. Hvert år bortføres mere end 20.000 børn. De fleste af børnenes forældre er magtesløse arbejdere eller migranter, der ikke har de fornødne ressourcer eller forbindelser til at finde deres mistede børn, og politiets undersøgelser trækker ofte ud i årevis og fører sjældent til en opklaring. Wamping var tre år, da hun blev bortført. Siden har hendes forældre brugt alt, hvad de ejer og har, for at søge efter hende. Dai var ti år gammel, da hun blev bortført. Hendes nye 'forældre' forhindrede hende i at gå i skole og tvang hende til at arbejde på deres jord. 22 år senere er det lykkedes Dai at opspore sine biologiske forældre. Men hvordan kan mennesker overhovedet finde på at købe et stjålet barn?
|