När börjar Livets planet?

Gamla visningar

Sunday (19/4)
DR1
07:20-08:10

Livets planet

"Aberne" Naturserie fra BBC fra 2009 (Life) Vores nærmeste familie i dyreriget, aberne, er fantastiske at studere: orangutangerne på Sumatra bruger ni år på at opdrage deres unger og lære dem om livet - hvor de finder føde, hvordan man kommer rundt i junglen mest praktisk, hvordan man holder sig tør under regnvejr, osv. Eller gorillaen, hvor hannerne slår sig for brystet med sådan en kraft, at det kan høres næsten en km væk. For alle abe-arter gælder det, at deres tilpasningsevne og intelligens ligger blandt de højeste i dyreriget.
Sunday (12/4)
DR1
08:00-08:50

Livets planet

Naturserie fra BBC fra 2009 (Life) Planter har ekstreme tilpasnings-evner. I bunden af regnskoven formår de at klatre metervis op i lyset ad træernes stammer. Nogle kan indfange regnvand i deres kronblade. Andre har tilpasset sig et goldt miljø ved at blive kødædende og dermed kunne fortære fluer og andre insekter. Og mange har udviklet sindrige systemer til at tiltrække insekter, der kan bringe deres støv til andre planter.
Sunday (12/4)
DR1
07:10-08:00

Livets planet

Naturserie fra BBC fra 2009. (Life) Nogle af verdens mærkeligste dyr lever dybt under havoverfladen. Enorme edderkoppe-krabber samles i tusindvis for at være i sikkerhed, mens de afstøder deres skjold, for derved at kunne parre sig. Kæmpeblæksprutte-hunnen isolerer sig med sine æg i en hule langt inde i en klippe. Der opholder hun sig i et halvt år for at beskytte sine æg og holde dem fri for sygdomme og rovdyrs angreb. Hunnen får ingen føde mens hun våger, og hendes sidste handling er at overhælde æggene med vand for at hjælpe dem til at udklække. Hvorefter hun selv dør.
Sunday (5/4)
DR1
08:00-08:50

Livets planet

Det kan være svært at være et rovdyr. Selvom geparder er trænede jægere, går det alligevel ofte galt. Overmod kan få de hurtige dyr til at gå efter zebraer, der simpelthen er for gode til at forsvare sig. Eller også jager geparderne instinktivt hver for sig, og må lære sig, at det er mere effektivt at slå sig sammen. Men geparder, ræve, lækatte og alle de andre rovdyr evner faktisk at lære nye jagtstrategier. Problemet er bare, at deres byttedyr også bliver bedre til at undgå at blive fanget. Mød blandt andet jordegernet, der ifører sig slangeham for at komme til at lugte af slange!
Sunday (5/4)
DR1
07:10-08:00

Livets planet

Der er flere insekter på jorden end alle andre dyr tilsammen, men fordi de er så små, ser man sjældent, hvor fantastiske de er. Alle insekter har den samme grundopbygning, nemlig seks ben og et ydre skelet. Men hos nogle arter er enkelte dele blevet forstørret for at løse bestemte problemer. En bille har fået en girafhals, så den bedre kan slås. En knæler er i stand til at ligge på lur forklædt som blomst, og en anden er næsten usynlig mellem visne blade. Nogle har øjne på stilke, og nogle bruger kemiske våben, mens andre blot lader som om. Insekternes utrolige fleksibilitet og evne til at tilpasse sig har gjort dem til den mest talrige og forskelligartede dyregruppe i planetens historie.
Sunday (29/3)
DR1
08:20-09:10

Livets planet

Da dinosaurerne nærmede sig deres guldalder for hundrede halvtreds millioner år siden, begyndte en gruppe af dem at udvikle sig i en ny og revolutionerende retning. De beholdt mange af deres øgleagtige træk, men fik samtidig et helt usædvanligt, nyt særkende, nemlig fjer. Fjer kunne både varme og tiltrække opmærksomhed, men vigtigst af alt gav de evnen til at flyve, og det ændrede fuglenes verden. Fuglene fik friheden til at rejse længere og hurtigere end nogen anden dyregruppe og til at udnytte alle muligheder over alt på planeten. Ligesom fisk findes fugle i alle størrelser, farver og faconer, og fra den kæmpestore lammegrib til den lillebitte kolibri og den langbenede flamingo har de udviklet opfindsomme måder til at overleve, parre sig og opfostre deres unger.
Sunday (29/3)
DR1
07:30-08:20

Livets planet

Indtil nu har man opdaget 28.000 forskellige arter af fisk, og mangfoldigheden i farver, form og adfærd er utrolig. Nogle fisk kan flyve, mens andre kan svømme 100 kilometer i timen, og nogle er endog i stand til at gå på land. De mange fisk har lige så mange måder at beskytte deres afkom på. Løvpjaltefiskens parringsdans er en yndefuld menuet, hvor de spejler hinandens bevægelser. Under parringen overfører hunnen æggene til hannens hale, der beskytter dem der indtil udklækningen. Mens flyvefisken benytter sin særlige evne til at flygte fra sine fjender, lever dyndspringeren det meste af sit liv på land og gemmer sine æg i en tunnel i mudderet. Barberne og flodhestene har fundet en helt speciel måde at leve sammen på. Havet er nok et farligt sted at leve, men fiskene har gennem millioner af års evolution udviklet utrolige måder at overleve på.
Sunday (22/3)
DR1
08:10-09:00

Livets planet

Pattedyrene har erobret planeten og kan i dag findes i alle afkroge af verden fra de varmeste til de koldeste egne. Eneste undtagelse er de dybeste have. Grunden til pattedyrenes store succes og udbredelse ligger i det særlige, at de er i stand til selv at holde varmen, er udstyret med pels, bliver opfostret på modermælk og ikke mindst, at ungerne møder omsorg og beskyttes af et stærkt familiesammenhold. Det gælder fra de største pattedyr som elefanter, pukkelhvaler og isbjørne til de mindre som næsebjørne, surikater, elefantspidsmus og flagermus.
Sunday (22/3)
DR1
07:20-08:10

Livets planet

Bortset fra de tre meter lange komodovaraner, der hersker på øen Komodo, fordi den ikke har nogen konkurrenter, må resten af verdens øgler og padder kæmpe for at overleve, men deres repertoire af overlevelsesstrategier er til gengæld ret enestående. Som de små krattudser, der har udviklet flugtmuligheder ved enten at lave et frit fald fra en trætop eller rulle sig sammen som en kugle. Eller kaimanerne, der efter en lang tørke- og sultetid sparer på energien ved simpelthen at stille sig op og vente på, at fiskene kommer til dem. Eller kamæleonen, der er skabt til livet i træerne, men alligevel trives i ørkenen, fordi den kan sprede tæerne, så de virker som snesko!
Sunday (15/3)
DR1
08:10-09:00

Livets planet

Der findes omkring tredive millioner forskellige arter af dyr og planter på jorden, og hver eneste af dem kæmper opfindsomt for at overleve. Delfiner af arten øresvin har opfundet en helt ny fangstmetode, der, indtil byttedyrene lærer at tage sig i agt, giver øresvinene en fordel i overlevelseskampen. Nogle geparder er begyndt at samarbejde om jagten i stedet for at jage alene, mens kapucineraber bruger otte år på at lære at finde og bruge de redskaber, der skal til for at fravriste koglepalmens dens frugter. Den største udfordring er dog, at sikre sin arts overlevelse ved at formere sig og opfostre ungerne. Det kræver tit en fantastisk opofrelse fra forældrenes side, men dybest set er meningen med livet, at man kan sende sine gener videre og sikre artens overlevelse.