Var visas Bonderøven?

Gamla visningar

Friday (25/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 14. Der er kommet en ny bygning på Kastaniegården, nemlig en smedie i træ, hvor Frank er i fuld gang med at lægge brædder på taget for at gøre klar til græstørv. Dyrebestanden er også blevet udvidet, katten har fået killinger - til stor glæde for Johan og Alma. I køkkenhaven laver Frank og Theresa trådhegn, så kæmpe-ærterne har noget at vokse op ad. I drivhuset såes bønner i bakker til senere udplantning. Sendt første gang 18.02.15
Wednesday (23/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 14. Pløjningen på Kastaniegården er gået i stå, fordi spindlen i traktorens forhjul er gået i stykker, så nu må Frank agere traktormekaniker inden markarbejdet kan fortsætte. I det nye stuehus arbejder Frank videre med bygningsprojekter på førstesalen. Hønsene er ved at indtage høladen, dog får Frank lov til at tage nogle bundter, som lægges ud mellem hasselbuskene. I køkkenhaven er Frank i gang med at lave højbede - et af de nye tiltag for at undgå fræsning. Sendt første gang 04.02.15
Tuesday (22/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 14. Frank rasper roer, som serveres i den nye fodergang i dybstrøelsesstalden til både koen og kalven. Tilbage hos skomageren sætter Frank og skomageren den sidste sål på de håndsyede støvler, og det store spørgsmål er - passer de? På førstesalen i det nye stuehus har Frank valgt at lægge en dampbremse i et fedtbehandlet papirprodukt, kunsten består i at klippe det til, så det passer rundt om spærene. Sendt første gang 28.01.15
Monday (21/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 14. Kastaniegårdens vartegn, kastanjetræet, er ved at gå ud, så Frank beslutter sig for at fælde det. Derefter tager han kalveskindet på nakken og kører af sted til skomager, hvor Frank forsøger at lære den svære kunst at lave håndsyede støvler - med stor hjælp af skomageren. Hjemme på loftet ligger den sidste produktion af hjemmelavede lersten til tørre. Sendt første gang 21.01.15
Friday (18/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 14. Frank tager turen til Flensborg for at besøge en læstefabrik, hvor han får lavet fine træ-læster, så han kan komme i gang med at sy støvler, og være sikker på de passer perfekt. Hjemme på Kastaniegården bliver kalven Hermans skind taget ned af rammen, parat til at komme med til skomageren. Frank laver en ny låge, denne gang til fårefolden, hvilket vædderen ikke helt synes om. I det nye stuehus er der lavet en køleskabs-luftskakt, der ender langt uden for huset, oven i købet to meter under jorden. Sendt første gang 14.01.15
Thursday (17/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Det er vinter på Kastaniegården. Fårene går udenfor og fodres med turnips og hø. Frank laver en speciel høhæk af cypresbrædder og pileflet, hvor alle fårene kan spise hø på samme tid. Frank tager til Sønderjylland for at få savet granbrædder til lofter i det nye stuehus. Hjemme igen færdiggøres havelågen, til planteskolen, med egebrædder og hvide pil. Sendt første gang 07.01.15
Tuesday (15/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 13. På Kastaniegården skal den nyopfundne æblevasker-maskine stå sin prøve, når Frank og Claude skal have vasket over 700 kg æbler til årets cider-produktion. Frank besøger en dendrokronolog for at få fastslået, hvor gamle de oprindelige tømmerstykker i det gamle bindingsværkshus er. Den nyslyngede å er på mange måder en succes, nu viser det sig nemlig, at mange flere ørreder gyder her. Frank vil lave sine egne cider-æbletræer, derfor finder han egnede selvsåede æbletræer, som han tager podekviste fra. Og så skal vi se, om det lykkes at lave julesalat af cikorie. Sendt første gang 23.12.14
Monday (14/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 13. På Kastaniegården er der travhed, inden frosten sætter ind. I stalden færdiggør Frank et fodersystem bestående af glaserede krybber og træværk. Når det er færdigt, kan koen og kalven komme ind i deres bås. Æblerne til cider ligger på en vogn frostfrit i laden, mens æblevasker-maskinen er ved at tage form med både koste, snegl og rundjern. Kælderrummet i det nye stuehus er fyldt op med kartofler og gulerødder. Og så er Frank i gang med et eksperiment, han vil lave julesalat af opgravede cikorieplanter. Sendt første gang 17.12.14
Friday (11/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 13. Ciderproduktionen står for døren, derfor er Frank, sammen med en smed, gået i gang med at opfinde en noget speciel æblevasker-maskine. Føllet HC må desværre aflives, fordi den har fået kolik. Frank kører den døde hest til Safariparken i Ebeltoft, hvor HC ender sine dage som føde til de Vilde Afrikanske Hunde. Hjemme på Kastaniegården skal roerne ind fra marken inden frosten, og Johan får brug for sine evner både som fårehyrde og roetop-aftager. Efteråret betyder også, at Frank kan indsamle kæmpeærter til tørring til næste års produktion.
Thursday (10/9)
DR1
12:00-12:30

Bonderøven

Sæson 13. På Kastaniegården er hele familen samlet i køkkenhaven for at udhule og snitte ansigter i Halloween-græskar. Skindet fra fedekalven Herman har nu garvet over 2 år i en tønde, så nu skal skindet ud af tønden og spændes op på en ramme for at tørre. Frank henter vædderlammet på marken og slagter det. Både Johan og Alma kommer forbi og ser på resultatet. Inde i stuen er Theresa og Frank i gang med at kitte 214 stykker glas i vinduerne til det nye hus.