Wednesday (5/8) DR1 15:00-17:00 |
Post Danmark Rundt 2015, 2. etape, direkte
2. etape: Ringkøbing-Aarhus. En tur på tværs af Jylland fra vest til øst er den udfordring, feltet i jubilæumsudgaven af Post Danmark Rundt skal klare i dag. Etapen er med sine 235 kilometer årets længste og kombineret med flere end 2000 højdemeter at passere, vil rytterne blive presset til det yderste. Ruten går sydpå over Skjern, Brande og Nørre Snede, inden rytterne rammer det østjyske bakkelandskab, hvor bl.a. Yding Skovhøj skal passeres. Etapen afsluttes med den traditionsrige rundtur i det sydlige Aarhus med Marselisborg Slot som det imponerende omdrejningspunkt. Vært: Søren Reedtz. Kommentatorer: Henrik Liniger og Dan Frost.
|